Danish
Offentliggjort: 2019-09-02 09:33:43 CEST
Ennogie Solar Group A/S
Indkaldelse til generalforsamling

Børsmeddelelse nr. 20.2019 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Med henvisning til selskabets børsmeddelelse nr. 19.2019 indkalder bestyrelsen i SmallCap Danmark A/S hermed til ekstraordinær general­forsamling i SmallCap Danmark A/S (CVR nr. 39703416), onsdag d. 25. september 2019 kl. 10.30 hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, DK-1256 København K.

Bestyrelsen har udpeget advokat Jens Ahrendt, Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab, som dirigent.

Dagsordenen er som følger:

  1. Strategic Investments A/S indstiller valg af følgende kandidater til selskabets bestyrelse:

Peter Ott
Katja Nowack Nielsen
Lars Stoltze

De indstillede kandidater er alle bestyrelsesmedlemmer i Strategic Investments A/S.

En liste over tillidshverv fremsendes vedhæftet.

Medlemmerne af SmallCap Danmark A/S’s nuværende bestyrelse genopstiller ikke.

2.    Strategic Investments A/S indstiller, at bestyrelsens medlemmer for den resterende del af 2019 aflønnes med et grundbeløb på DKK 6.250 pr. menigt medlem, mens det indstilles at formanden for bestyrelsen modtager det dobbelte af grundbeløbet.

Det foreslåede honorar modsvarer et årligt grundbeløb på DKK 25.000 pr. menigt medlem, hvilket er en reduktion på DKK 35.000 p.a. pr. menigt medlem i forhold til det gældende niveau på DKK 60.000 p.a. pr. menigt medlem. Honoraret for formanden, der foreslås uændret aflønnet med det dobbelte af grundbeløbet, reduceres med DKK 70.000 p.a. i forhold til det gældende niveau på DKK 120.000 p.a. til DKK 50.000 p.a.

3.    Eventuelt.

***

Aktiekapitalens størrelse er kr. 3.750.000 fordelt på 3.750.000 aktier á nominelt 1 kr. Hvert aktiebeløb på nominelt 1 kr. giver ret til én stemme.

En aktionærs ret til at afgive stemmer på selskabets generalforsamling fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er den 18. september 2019. De aktier aktionæren besidder opgøres på registreringsdatoen på baggrund af aktionærens ejerforhold i ejerbogen. Herudover medregnes på registrerings­datoen meddelelser om ejerforhold, som selskabet eller ejerbogsføreren har modtaget med henblik på indførelse i ejerbogen, men som endnu ikke er indført deri.

Enhver aktionær er berettiget til at møde og stemme på generalforsamlingen, når aktionæren senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse har anmeldt sin deltagelse til selskabet og rettidigt har løst adgangskort (se nedenfor). En aktionær, som har erhvervet aktier ved overdragelse, er ikke berettiget til at udnytte sin stemmeret for sådanne aktier, medmindre aktionæren inden registreringsdatoen har fået aktierne noteret på navn i selskabets ejerbog eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse af aktierne enten til selskabet eller til et kontoførende institut, jf. vedtægternes § 9.

Adgangskort til at møde på generalforsamlingen kan rekvireres ved via SmallCap Danmarks aktionærportal eller via e-mail til gf@computershare.dk eller henvendelse til Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kgs. Lyngby, fax: 45 46 09 98 med oplysning om VP-kontonummer i perioden fra den 2. september 2019 til den 20. september 2019.

Stemmeretten kan udøves ved fuldmægtig på betingelse af, at denne godtgør sin ret til at deltage i generalforsamlingen ved forevisning af adgangskort og ved fremlæggelse af skriftlig, dateret fuldmagt. Stemmeretten kan endvidere udøves ved at afgive brevstemme. Formularer, der kan anvendes til stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved brevstemme, kan findes på SmallCap Danmarks aktionærportal eller på selskabets hjemmeside www.smallcap.dk. Brevstemmer bedes venligst sendt, således at de er Computershare A/S i hænde på ovennævnte adresse senest fredag den 20. september 2019 kl. 23.59.

Selskabets pengeinstitut er Ringkjøbing Landbobank A/S, Torvet 1, DK-6950 Ringkøbing, hvorigennem aktionærer kan udøve finansielle rettigheder.

Indkaldelsen, dagsorden, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de fuldstændige forslag og årsrapporten vil fra dags dato være tilgængelig på selskabets hjemmeside www.smallcap.dk.

Med venlig hilsen
SmallCap Danmark A/S

Bestyrelsen

Vedhæftede filer


AS_20_2019_IndkaldelseEGM_020919.pdf
Bilag.pdf