Danish English
Offentliggjort: 2018-03-16 17:59:44 CET
Tryg A/S
Forløb af generalforsamling

Beslutninger på Tryg A/S ordinære generalforsamling

Trygs ordinære generalforsamling blev afholdt i dag. På generalforsamlingen blev beretningen om selskabets virksomhed for regnskabsåret 2017 taget til efterretning.

Endvidere godkendte generalforsamlingen følgende punkter:

  • Trygs årsrapport 2017, herunder beslutning om decharge for direktion og bestyrelse.
  • Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport, idet der udbetales et udbytte på 483 mio. DKK eller 1,60 DKK pr. aktie for 4. kvartal 2017 samt et ekstraordinært udbytte på 1.000 mio. DKK eller 3,31 DKK pr. aktier, i alt 4,91 DKK pr. aktie.  
  • Honorarerne til bestyrelsen for 2018 blev vedtaget, herunder honorarer til bestyrelsens udvalg.
  • Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen i vedtægternes § 8 til at forhøje selskabets aktiekapital ved udstedelse af nye aktier for en samlet pålydende værdi på 151.000.000 DKK frem til 16. marts 2023.
  • Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen i vedtægternes § 9 til at forhøje selskabets aktiekapital ved udstedelse af nye aktier for en samlet pålydende værdi på 15.100.000 DKK frem til 16. marts 2023.
  • Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af 151.000.000 DKK frem til 31. december 2019.
  • Forslag om ændringer til ’Lønpolitik for Tryg A/S og Tryg Forsikring A/S’.
  • Forslag om ændring af vedtægternes § 19 om valgperiode og sammensætning af bestyrelsen, således at (i) et bestyrelsesmedlem skal fratræde, når vedkommende har fungeret som bestyrelsesmedlem i 12 år, (ii) bestemmelsen om at posten som formand for bestyrelsen i en overgangsperiode skal besættes med formanden for bestyrelsen i TryghedsGruppen smba fjernes, og (iii) bestyrelsen vælger én bestyrelsesnæstformand i stedet for to.   
  • Otte bestyrelsesmedlemmer blev valgt:

Tre medlemmer fra TryghedsGruppen smbas bestyrelse;

  • Anders Hjulmand
  • Jesper Hjulmand
  • Ida Sofie Jensen
     

Fem uafhængige medlemmer;

  • Jukka Pertola
  • Torben Nielsen
  • Lene Skole 
  • Mari Thjømøe
  • Carl-Viggo Östlund


Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig med Jukka Pertola som formand og med Torben Nielsen som næstformand.

Medarbejderne har valgt følgende fire medlemmer til bestyrelsen:

  • Elias Bakk
  • Tom Eileng
  • Lone Hansen
  • Tina Snejbjerg
     

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.

Selskabets vedtægter og Lønpolitik for Tryg A/S og Tryg Forsikring A/S kan downloades på tryg.com/dk.


05_2018 Beslutninger pa Trygs ordinaere generalforsamling.pdf