Danish English
Offentliggjort: 2017-09-14 13:14:16 CEST
Athena Investments A/S
Intern viden

Salg af de danske vindaktiviteter

Selskabsmeddelelse nr. 11/2017

København, 14. september 2017

 

Greentech Energy Systems A/S (”Greentech”) har i dag indgået aftale om salg af sine danske vindaktiviteter til Wind Estate A/S.

Som meddelt i regnskabet for 1. halvår 2017, har ledelsen afsøgt muligheder for frasalg af Selskabets danske aktiver. I forlængelse heraf har Greentech i dag indgået aftale om at sælge sine danske vindaktiviteter til Wind Estate A/S, et energiselskab som ejer, udvikler, opfører, driver og vedligeholder egne vindmølleparker i Danmark med en samlet installeret kapacitet på over 200 MW.

De danske vindaktiviteter består af fire parker i Milbakken, Oppelstrup, Hannesborg og Frørup, der er idriftsat i 2000/2001 og har en samlet nettokapacitet på 15,5 MW.

Den samlede transaktionssum for de fire parker udgør DKK 24.400.000 (svarende til cirka MEUR 3,3).

Greentech forventer, efter opfyldelse af en række betingelser, at afslutte handlen i 4. kvartal 2017.

Greentechs formand Peter Høstgaard-Jensen udtaler i en kommentar: ”Salget af de fire danske vindparker ligger i tråd med Greentechs repositioneringsstrategi, som blev iværksat i 2015, og har ”porteføljeomlægning” som et af Selskabets strategiske
nøglepunkter. Det giver Greentech mulighed for at reinvestere i profitable og værdiskabende aktiver
”.


Med venlig hilsen

Bestyrelsen

For yderligere information:
Bestyrelsesformand Peter Høstgaard-Jensen, tlf.: +45 40 10 88 71
Adm. direktør Alessandro Reitelli, tlf.: +45 33 36 42 02
 


1711_Salg_af_danske_vindaktiviteter_14_09_17_DK.pdf