Danish
Offentliggjort: 2017-04-24 17:07:03 CEST
Ennogie Solar Group A/S
Forløb af generalforsamling

Børsmeddelelse nr. 26.2017 Forløb af ordinær generalforsamling

SmallCap Danmark A/S (CVR nr. 39703416) afholdte mandag d. 24. april 2017 kl. 16.30 ordinær generalforsamling hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, DK-1256 København K.

Indkaldelse, dagsorden og de fuldstændige forslag fremgår af selskabets børsmeddelelse nr. 20.2017 af d. 30. marts 2017.

Bestyrelsen havde udpeget advokat Jens Ahrendt, Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab til dirigent. Dirigenten konstaterede, at general­for­samlingen var rettidigt varslet og beslutnings­dygtig.

 

Dagsordenspunkt 1, Bestyrelsens beretning om selskabets forhold i 2016

Bestyrelsesformand Niels Roth redegjorde for udviklingen i 2016 i hovedtræk, herunder selskabets resultat og afkast samt forvent­ningerne til regnskabsåret 2017.

Forud for generalforsamlingen havde selskabet offentliggjort delårs­rapport for 1. kvartal 2017. Formanden opsummerede kort udviklingen i 1. kvartal 2017 og oplyste kvartalets resultat og afkast i hovedtal.

Beretningen blev taget til efterretning.

 

Dagsordenspunkt 2, Fremlæggelse af årsrapport samt eventuelt koncernregnskab til godkendelse

Direktør Christian Reinholdt gennemgik aktiemarkedsudviklingen i 2016 og udviklingen i selskabets investeringer samt opsummerede hovedtallene fra årsrapportens resultat­opgørelse, balance og egenkapitalopgørelse.

Årsrapporten med koncernregnskab blev godkendt.

 

Dagsordenspunkt 3, Forslag til fordeling af årets overskud eller dækning af tab.

Resultatdisponeringen, som foreslået i den godkendte årsrapport, herunder forslag om udbetaling af 3,5 kr. pr. aktie i udbytte for 2016, blev vedtaget.

 

Dagsordenspunkt 4, Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse

Forslaget blev vedtaget.

 

Dagsordenspunkt 5, Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer

Bestyrelsen havde fremsat to forslag til behandling:

 

(5a) Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens medlemmer i perioden 1. januar til 31. december 2017, i lighed med 2016, honoreres med 250.000 kr. for formanden og 125.000 kr. for menige medlemmer.
 
(5b) Bestyrelsen foreslår, at der gennemføres en kapitalnedsættelse, hvorved selskabets egne aktier annulleres.
 

Der var ikke fremsat øvrige forslag.

Forslag 5a blev vedtaget.

Under forslag 5b stillede bestyrelsen forslag om annullering af 250.000 stk. egne aktier á DKK 20 pr. aktie.

Endelig vedtagelse af forslag 5b krævede, at mindst 2/3 af den stemme­berettigede aktiekapital var repræsenteret på generalforsamlingen og at forslaget blev vedtaget med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den repræsenterede stemme­berettigede kapital. Forslaget blev vedtaget med alle repræsenterede stemmer, men da kravet om, at 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital skal være repræsenteret, ikke var opfyldt, kunne forslaget ikke endeligt vedtages. Bestyrelsen agter snarest, og senest inden 14 dage, at indkalde til en ekstra­ordinær generalforsamling med henblik på endelig vedtagelse af forslaget.

 

Dagsordenspunkt 6, Valg af medlemmer til bestyrelsen

I henhold til vedtægternes § 11 er alle bestyrelsesmedlemmer på valg hvert år.

Bestyrelsesmedlemmerne Niels Roth, Per Søndergaard Pedersen og Merete Jørgensen genopstillede og blev genvalgt. Som nyt medlem blev indvalgt Torben Nordquist.

Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen uændret med Niels Roth som formand.

 

Dagsordenspunkt 7, Valg af revisorer og revisorsuppleanter

KPMG P/S blev valgt som revisor.

 

Dagsordenspunkt 8, Eventuelt

Der var ikke yderligere emner til behandling.

 

Generalforsamlingen bemyndigede enstemmigt og med samtlige stemmer advokat Jens Arendt, med substitutionsret, til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, i vedtægterne og i øvrige forhold, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.

Bilagt dette referat er kopi af de slides der blev anvendt til præsentation under de enkelte dagsordenspunkter.

 

Således passeret.

 

Med venlig hilsen

SmallCap Danmark A/S

 

 

 

Bestyrelsen

 

Bilag: Slides fra ordinær generalforsamling d. 24. april 2017


AS_26_2017_ForlbAGM_240417.pdf
SCDAS_AGM_2017.pdf