Danish English
Offentliggjort: 2017-02-16 15:23:24 CET
MT Højgaard Holding A/S
Årsrapport

Højgaard Holding A/S årsrapport 2016

 

Bestyrelsen for Højgaard Holding A/S har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 2016, som følger nedenfor i sin helhed og med følgende resume.

Resumé

  • I 2016 realiserede Højgaard Holding koncernen en omsætning på 76 mio. DKK. Resultat af primær drift på 10 mio. DKK er på niveau med 2015.
  • Højgaard Holding koncernens resultat før skat blev et overskud på 1 mio. DKK, hvilket er ca. 100 mio. DKK lavere end sidste års overskud. Koncernens resultat før skat er især negativt påvirket af det lavere resultat i MT Højgaard koncernen, hvor Højgaard Holding koncernens andel i år var et underskud på 7 mio. DKK med et overskud sidste år på 99 mio. DKK.
  • Højgaard Holding koncernens resultat efter skat blev et underskud på 1 mio. DKK mod et overskud i 2015 på 103 mio. DKK.
  • Den fælles ledet virksomhed MT Højgaard (hvoraf Højgaard Holding A/S’ andel udgør 54 %) udviste et driftsresultat før og efter særlige poster på 73 mio. DKK mod et på 352 mio. DKK for 2015. Resultat efter skat (før minoriteter) var for året et overskud på 10 mio. DKK mod et overskud på 290 mio. DKK i 2015. Resultatet for 2016 er negativt påvirket af: udskudte projektopstarter og for lav kapacitetsudnyttelse, nedskrivning på et infrastrukturprojekt og reorganisering i Scandi Byg, nedskrivning på enkeltstående projekter ved udgangen af året samt nedskrivning af skatteaktivet.
  • For 2017 forventer MT Højgaard koncernen en omsætning omkring 7,2 mia. DKK og et driftsresultat før særlige poster i niveauet 150 - 200 mio. DKK.
  • Højgaard Holding koncernens forventninger til 2017 vil udover vor andel på 54 % af MT Højgaard koncernens resultat efter skat og minoriteter bestå af et lille positivt resultat før skat.
  • Der stilles ikke forslag om udbytte for 2016.

Årsrapporten 2016 for MT Højgaard koncernen som vi lige har offentliggjort og årsrapporten 2016 for Højgaard Holding A/S er tilgængelige på og kan downloades fra selskabets hjemmeside www.hojgaard.dk

Med venlig hilsen
Højgaard Holding A/S
 
 
Søren Bjerre-Nielsen                                         Ditlev Fløistrup
Bestyrelsesformand                                                           Adm. direktør
 

 

         Kontaktperson: Torben Biilmann, adm. koncerndirektør, MT Højgaard, tlf. +45 2270 9020
         Ditlev Fløistrup, adm. direktør, Højgaard Holding, tlf. +45 4520 1500
         Søren Bjerre-Nielsen, bestyrelsesformand, Højgaard Holding, tlf. +45 4520 1500


2017-02-16 Hjgaard Holding arsrapport 2016.pdf