Danish English
Offentliggjort: 2016-04-29 14:25:05 CEST
Alm. Brand A/S
Forløb af generalforsamling

Alm. Brand A/S – Resultat af ordinær generalforsamling den 29. april 2016

Den dags dato afholdte ordinære generalforsamling i Alm. Brand A/S blev gennemført i overensstemmelse med den fremlagte dagsorden og de af bestyrelsen fremlagte fuldstændige forslag.

 

Årsrapporten for 2015 blev godkendt, og der blev meddelt decharge til bestyrelse og direktion. Endvidere blev bestyrelsens forslag om at udbetale et udbytte for 2015 på 3,00 kr. pr. aktie vedtaget.

 

Bestyrelsens forslag om, at bestyrelsen i tiden indtil næste ordinære generalforsamling skal være bemyndiget til at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en grænse på 10 % af aktiekapitalen, blev vedtaget.

 

Samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer var på valg og blev genvalgt. Bestyrelsen består herefter af Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen, Boris Nørgaard Kjeldsen, Ebbe Castella, Henrik Christensen, Anette Eberhard, Per V.H. Frandsen, Karen Sofie Hansen-Hoeck og Jan Skytte Pedersen samt fire koncernrepræsentanter valgt af medarbejderne. Som suppleanter genvalgtes Jesper Bach, Asger Bank Møller Christensen, Gustav Garth-Grüner og Kristian Kristensen, mens Tina Schmidt Madsen nyvalgtes som suppleant.

 

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som revisor for selskabet.

 

Den af bestyrelsen foreslåede ændring af selskabets vedtægter, således at bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte, blev vedtaget, og Lønpolitik for Alm. Brand Koncernen og overordnede retningslinjer vedrørende incitamentsaflønning i Alm. Brand A/S, jf. selskabslovens § 139 blev godkendt.

 

Et forslag fra en aktionær om indskrænkning af aktiviteterne i datterselskabet Alm. Brand Bank A/S blev ikke vedtaget.

 

På et møde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen som formand og Jan Skytte Pedersen som næstformand.

 

Kontakt

Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.


AS 25 2016 - Afholdt generalforsamling.pdf