Danish
Offentliggjort: 2016-04-26 15:38:19 CEST
Formuepleje
Referat fra ekstraordinær generalforsamling

Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Absalon Invest

Investeringsforeningen Absalon Invest har afholdt ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 26. april 2016 kl. 14.30.

Vedtægtsændringer

Den nyligt valgte bestyrelse for Investeringsforeningen Absalon Invest havde vurderet foreningens vedtægter og fundet det hensigtsmæssigt at ajourføre dem på en række områder. Det drejede sig om ordlyden omkring bestyrelsens beslutningsdygtighed, fremtidig afvikling af generalforsamlinger, samt stemmeretsbegrænsning. Derudover blev det foreslået, at bestyrelsen kunne bestå af op til 6 medlemmer, frem for de nuværende 5.

Det var bestyrelsens hensigt, at det samlede bestyrelseshonorar uanset antallet af bestyrelsesmedlemmer ville blive lavere end det senest afholdte honorar for 2015.  

Generalforsamlingen vedtog enstemmigt de foreslåede vedtægtsændringer.

 

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Søren Astrup på tlf. 87 46 49 20.

 

Med venlig hilsen

 

Søren Astrup, direktør

Formuepleje Fund Management A/S


2016 04 26 IF AI FBM - Forlb ekstraordinr GF.pdf