Danish
Offentliggjort: 2016-04-18 15:00:00 CEST
SmallCap Danmark, Investeringsforening
Kvartalsrapport

Børsmeddelelse nr. 06.2016, Delårsrapport 1. kvartal 2016

Investeringsforeningen SmallCap Danmarks bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 31. marts 2016, hvorfra følgende kan fremhæves:

  • Investeringsforeningen realiserede i 1. kvartal et resultat på -1,6 mio. kr., svarende til et afkast på -1,2%. OMXCXC20-indekset, som er foreningens benchmark, faldt med 5,8% i den tilsvarende periode. Foreningen outperformede således sit benchmark med 4,6%-point.
  • Godt en tredjedel af aktierne i porteføljen bidrog positivt til resultatet i 1. kvartal 2016. De 5 største positive bidragsydere var Vitrolife (1,0 mio. kr.), ALK (0,6 mio. kr.), FLSmidth (0,5 mio. kr.), BoConcept (0,5 mio. kr.) og Rockwool (0,4 mio. kr.). Samlet bidrog de pågældende investeringer med 3,0 mio. kr.
  • De 3 største negative bidragsydere i kvartalet var IC Group (-0,9 mio. kr.), Solar (-0,8 mio. kr.) og Liqtech (-0,7 mio. kr.). Samlet tegnede de pågældende aktier sig for et tab på 2,4 mio. kr.
  • Medlemmernes formue pr. 31. marts 2016 var på 116,7 mio. kr., svarende til en indre værdi på 12.663 kr. pr. bevis.
  • Starten på 2016 har været præget af stor usikkerhed og betydelige kursfald på aktiemarkederne. Usikkerheden vil fortsætte på et højt niveau, og der må fortsat forventes betydelige svingninger i aktiekurserne hen over året med periodevis negative afkast. Investeringsforeningen SmallCap Danmark vurderer dog, at den underliggende udvikling, især for small cap segmentet, vil være positiv i 2016, omend væsentligt mere afdæmpet end i 2015.

 

Med venlig hilsen

Investeringsforeningen SmallCap Danmark

 

Niels Roth Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen Direktør

 


SCDIF_06_2016_Delarsrapport1Q16_180416.pdf